Hjem > Områdets historie > Før sommerhusene

Før sommerhusene

 
 

Landskabet "Der Var Engang" før sommerhusene.

De store landboreformer, som i slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene fuldstændigt ændrede det danske landskab, har også sat sit præg på Odsherred.
Ikke bare blev landsbyerne udskiftet, dvs. mange gårde flyttet ud på den tidligere fælles jord, men også græsningsoverdrevene, de tidligere udyrkede jorde, blev udparcelleret og overgik til individuelt ejerskab.

De enkelte parceller eller lodder ejedes af en gård, således at alle gårde fik del i både gode og dårlige, våde og tørre Jorde.
Ikke alle gårde beholdt dog overdrevslodderne.
Nogle solgtes til de jordløse familier, som før havde boet i landsbyerne og udgjort den ekstra arbejdskraft, som nu i kraft af landboreformerne var blevet overflødig. De heldigste af de jordløse fik livsmulighed på et husmandssted på overdrevet, i Odsherred kaldet "Lyngen" de mindre heldige indgik i det store omflakkende landproletariat, som ofte glemmes i jublen over periodens landbrugsmæssige fremskridt.

Den første helårsbeboelse, som vi kender fra historisk tid, kommer med andre ord til Lyngen i begyndelsen af 1800-årene.

Landskabet var åbent, det var vind/ hav og sand, der regerede.
Og det var dårlig jord.

Når man i 1970-erne snakkede med gårdmænd, der havde beholdt deres lynglod, så var det tydeligt, at de ikke rigtigt regnede hverken jorden eller folkene på Lyngen.

Husmandslivet på Lyngen var af en anden verden. Det var den sammenstykkede verden, hvor bibeskæftigelserne tilsammen gav brød på bordet.
Faderen kunne være husmand, fisker, jæger, biavler, daglejer etc. Og da sommerhusene kom, kunne han også bygge dem, passe dem, køre folk fra stationen til sommerhuset osv.
Sommerhusene og deres beboere kom som endnu en ressource, der kunne udnyttes af husmandsfamilien i dennes sammensatte økonomi, hvor alt talte med.

Uddrag af ”Odsherred - et landligger land”
af mag.scient. Kirsten Strandgaard,