Hjem > Områdets historie > 1936 Husdyr indebrændte

1936 Husdyr indebrændte

 
 
 

Artikel fra 17. dec. 1936

9 Husdyr indebrændt på Yderby Lyng.

Fyrbøder Adolf Svendsens Ejendom nedbrændt til Grunden.
En gnist fra et af Stenlejernes lokomotiver er utvivlsomt brandårsag.


Fyrbøder Adolf Svendsens ejendom på Yderby Lyng er i går eftermiddags nedbrændt til grunden, og sørgeligt nok indebrændte det meste af hans besætning. Den stærke blæst og det i øvrigt yderst vanskelige slukningsarbejde bevirkede, at flammerne fik uhindret råderum over stuehus og stald, der var sammenbygget i en vinkel. Det var gamle bygninger, tækket med strå, et taknemmeligt bytte for luerne. Et lille udhus med vaskerum og vognport blev sparet.

Har ,,Otto” påsat branden?
Næppe tvivl om, at ilden skyldes gnister fra lokomotivet.

I et fortovs bredde fra ejendommen løber Stenlejernes spor fra værket til grusgraven ved Oddens søndre strand. Det må anses for hævet over enhver tvivl, at Adolf Svendsens ejendom er faldet som et offer for det farlige naboskab. Man har længe frygtet, at det skulle gå sådan, og et par forvarsler havde man i sommer, da noget af Svendsens tøj, der hang i haven, brændte, og en sæk over et fjerkræbur blev antændt. Stenlejerne har tilbudt at betale halvdelen af omkostningerne ved at forsyne ejendommen med ildfast tag, men Svendsen mente sig ikke foranlediget til at deltage i udgifterne, og Stenlejerne har derefter tegnet en forsikring på ca. 13.000 kr. på den faste ejendom i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger og en løsøreforsikring på ca. 7.000 kr. i Odsherreds Brandassurance. Svendsen har selv forsikret for noget lignende.
Ved 3-tiden i går eftermiddags rangerede et grustog udfor Svendsens ejendom. Lokomotivfører var Hans Christiansen, togfører Niels Madsen. Lokomotivet bærer navnet ,,Otto” og er det samme, som mistænkes for at have forårsaget remisens brand sidste sommer. Der er næppe heller tvivl om dets skyld i dette tilfælde.


Nær omkommet i den brændende stald.
Et behjertet redningsarbejde, der frelste en del af besætningen.

Pludselig bemærkede Niels Madsen, at der var ild i taget på Svendsens stuehus. Han sprang af toget og løb hen til huset, hvor han bankede på ruden og advarede fru Svendsen, som sad og drak kaffe med en søster og en veninde. Man havde netop tilendebragt slagtningen af julegrisen, der for øvrigt var blandt det lidt, der blev reddet. Fru Svendsen fik sin mands tøj, husets rede penge og et skab bragt ud. Da brændte ilden allerede over hendes hoved, og mere var der ikke at gøre.
Imidlertid var brødrene Julius og Viggo Pedersen, som arbejder ved grusgraven, kommet til, og de ilede resolut ind i stalden, hvorfra det lykkedes dem at redde hesten og to kvier samt to grise. En ko, hvis bindsel de skar over, var derimod ikke til at drive ud og fandt døden sammen med tre andre køer, to kalve og tre grise. Svendsen har for et års tid siden fået helt ny jerseybesætning efter at have renset ud for kvægtuberkulose.
Under det modige redningsarbejde fik Viggo Pedersen på grund af den tætte røg et ildebefindende, og det var med nød og næppe, han slæbte sig ud af huset, hvis tag snart efter skred. Det hele havde drejet sig om minutter, så kunne man kun stå hjælpeløs og se ilden hærge, mens gnisterne føg fra bålet for den stærke blæst af syd. Svendsen, der arbejder i grusgraven, kom hjem og fandt sit hjem som en ruin.
Næsten alt indbo, 30 tdr. sæd, 4 læs hø, en tærskemaskine og andre maskiner brændte. Af avlen skånedes kun et par stakke med sæd.


15 spand heste til slukningsarbejdet.
Vandet måtte hentes 2 km borte.

Da sognets håndsprøjte kom til stede, fandtes intet vand til slukningen. Der er langt til naboer, og for at få vand af betydning måtte man helt op til branddammen ved hovedvejen hele to kilometer borte. Ganske vist er der fra ejendommen kun et kort stykke til stranden, men dels havde blæsten rejst en hård brænding, og dels ligger grusgraven i vejen.
Men her viste egnens folk en storstilet hjælpsomhed. Fra huse og gårde kom de med deres vogne belæsset med mælkejunger og ajletønder, og “snart gik der en strøm af vogne mellem dammen og brandstedet, vistnok omkring 15 i alt. På den måde kunne sprøjten dog nogenlunde holdes i funktion.
Under denne vandkørsel skete det uheld, at en hest tilhørende gdr. Henning Christiansen skred i en grøft og var ude af stand til at rejse sig. Zoneredningskorpset blev alarmeret, men før det kom til stede, havde en større styrke gravet og trukket hesten frem. Så kunne den rejse sig og var tilsyneladende uskadt.

 

-----

Avisartikel fra 17. dec. 1936